Top-down vs bottom-up i psykoterapi: krop og psyke

Du gør dig læringer gennem livet som sætter sig ubevidst i dit nervesystem. En terapiform der ikke kun fokuserer på det kognitive (top-down) men på kropsoplevelsen (bottom-up) har større mulighed for at hjælpe dig med at arbejde på de mønstre og livslæringer der har sat sig i kroppen. Derfor kan det være vigtigt at forholde sig til top-down vs bottom-up i psykoterapi. 

Top-down vs bottom-up i psykoterapi: Der findes mange forskellige former for psykoterapi som alle har hver deres bidrag. Psykoterapi kan forstås som enten top-down, bottom-up eller en blanding. Traditionelt har terapi været enten top-down eller bottom-up. Gennem livet opbygger vi en masse livslæringer ud fra situationer hvor vi måtte tilpasse os. Måske har vi lært ”mine behov er ikke så vigtige som andre menneskers behov” eller ”det er ikke ok at lave fejl”. En sådan livslæring kan være hensigtmæssig i nogle sammenhænge eller have været meget betydningsfuld tidligere i livet, men kan nu virke hæmmende for at kunne leve et godt liv. En livslæring kan sætte sig i kroppen (nervesystemet) sådan at vi ubevidst udlever disse livslæringer; de er en slags gundlæggende levestrategi. For eksempel, hvis jeg har lært at jeg som udgangspunkt skal tilsidesætte mine egne behov, så vil jeg måske ikke være klar over at jeg har denne levestrategi og heller ikke helt forstå hvorfor det er svært for mig at få et glædesfuldt liv sammen med andre.

Det kan være svært for top-down terapiformer at få rigtigt fat i en uhensigtsmæssig livslæring som har lagret sig i kroppen, dvs. at vi ubevidst handler ud fra denne livslæring. En top-down terapi beskæftiger sig med viljebestemte tanker (kognition) idet disse påvirker kroppens emotionelle og instinktive system. Modsat, kan det også være svært for en bottom-up terapi at få helt fat. En bottom-up terapi fokuserer på kroppens sansninger og instinktive responser, dvs. fokus er på de ufrivillige og ubevidste handlinger og reguleringer af nervesystemet.

I virkeligheden kører der konstant et et kredsløb af information fra hjernen til kroppen og fra kroppen til hjernen som kan forstærke hinanden. Du kan måske kognitivt (top-down) forstå at det er uhensigtsmæssigt altid at tilsidesætte dine egne behov, men hvis dit nervesystem er dårligt reguleret og løber af sted med dig i bestemte situationer ud fra din tidligt lærte livsstrategi, kan du føle at dine bevidste intentioner ikke er til megen gavn. Det er derfor også vigtigt at arbejde med at skabe kropskontakt og at træne regulering af nervesystemet.

Psykoterapi vil typisk afdække hvilke livslæringer der griber forstyrrende ind i dit liv i dag. Ved også at øve kontakten til kroppen bliver det lettere for klienten at skelne mellem hvad der er sandt og hvad der er falskt i det personlige narrativ. Livslæringer og traumer opstår bottom-up, ikke top-down.

Top-down vs bottom-up i psykoterapi

Bottom-up terapi: Udgangspunkt i kropsoplevelsen (Hjernestammen) med efterfølgende påvirkning af det limbiske system (følelser) og neocontex (tankerne)
Top-down terapi: Udgangspunkt i tankerne (neocortex) med efterfølgende påvirkning af det limbiske system (følelser) og hjernestammen (kropsoplevelsen).

Kilde: “Udviklingstraumer - Hvordan udviklingstraumer påvirker selvregulering, selvbillede og evnen til kontakt” af Laurence S. Heller of Aline LaPierre (2014)